VORES HISTORIE

I Blue Vikings er vores primære opgave at skabe den bedste stemning omkring Ribe-Esbjerg HH's kampe – både i Blue Water Dokken, Ribe Fritidscenter og på udebane. Vi stræber efter at være repræsenteret i så mange haller rundt om i Danmark som muligt. Fanklubben blev grundlagt i efteråret 2021 efter en dialog mellem klubben og nogle dedikerede fans. Allerede nu har vores spillere, klubbens ledelse og fans fra andre klubber bemærket det nye liv på tribunerne, hvor REHH-fans skaber stemning – både hjemme og ude. Vi støtter holdet med sang, råb, larm – og i fremtiden også med tifos!

Vi arbejder i øjeblikket på at skabe uforglemmelige oplevelser ved at arrangere nye fan-tiltag på hjemmebane og, på sigt, også på udebane.

Som medlem af Blue Vikings får du adgang til en række fordele, herunder særlige medlemsarrangementer, rabat på busture og diverse rabataftaler. Desuden bliver du en del af det mest fantastiske håndboldfællesskab i Sydvestjylland. Et medlemskab koster 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn under 15 år i sæson 24/25. Frivillige og studerende kan få et medlemskab til 75 kr.

I vores første sæson havde vi godt 65 medlemmer, hvor medlemskabet var gratis. I sæson 22/23 nåede vi op på 47 medlemmer, hvoraf én var under 15 år. Vores mål var at vokse, og det er vi sikre på vil ske i takt med, at holdets resultater fortsat forbedres.

På dagen for den sidste kamp i sæson 22/23 afholdt vi en stiftende generalforsamling, hvor en ny version af fanklubben tog sin begyndelse. I slutningen af sæson 23/24 rundede vi 100 medlemmer.

Ønsker du at blive medlem? Klik her!